FAQ

Hvad kan Isokern give lov til med hensyn til skorstene?
Meget lidt, da vi er en skorstensproducent uden nogen myndighed. Vi kan forklare hvordan reglerne er, men da reglerne tit kan tolkes på forskellig vis har vores rådgivningsmulighed sine begrænsninger. Ved en-familiehuse er det kommunens tekniske forvaltning, typisk i samråd med den stedlige skorstensfejermester der tolker reglerne. Derfor kan man blive stillet overfor forskellige krav i forskellige kommuner. Spørg derfor altid din skorstensfejer inden du går igang.

Skorstenstræk
Ordet dækker over det undertryk skorstenen danner og som gør at skorstenen suger røgen væk, samtidig med at der dannes undertryk i ildstedet så der kommer luft til forbrændingen. Måles i millibar eller millimeter vandsøjle. Et "normalt" skorstenstræk ligger typisk på 2-3 millimeter vandsøjle.

Hvad påvirker skorstenens træk?
Skorstenstræk er naturligt træk, det vil sige at røgen stiger op gennem skorstenen når temperaturen inde i skorstenen er højere end i omgivelserne (f.eks. 100 gr. varm røg mod en lufttemperatur på 20 gr.). Når røgen stiger op vil den løbe hurtigere og hurtigere, hvorfor der vil blive et tilsvarende større undertryk ved ildstedet, dermed et bedre træk. Hvis skorstenen er for stor indvendig eller er bygget i et dårligt isolerende materiale falder trækket. Modstand som bøjninger på røgrør og utætheder i skorstenen reducerer også trækket der hvor der er brug for det, ved ildstedet. Det nytter ikke at der er træk nok i skorstenen hvis knæk på røgrøret giver en modstand der er større end skorstenstrækket

Løbesod, hvad er det?
Når træ brændes af, frigives tjæregas der brænder og giver god varme. Det kræver dog en temperatur på 600-700 grader og passende mængde luft. Hvis temperaturen er for lav, f.eks ved optænding, brændes tjæregassen ikke af, men trækker ud gennem skorstenen. Specielt hvis skorstenen er for stor indvendig og for dårligt isoleret, vil røgen køles af, og kondensfugt fra røgen vil binde tjærepartiklerne fra røgen i skorstenen. Hvis dette sker jævnligt over længere tid, vil der danne sig en sort klæbrig tjæremasse i skorstenen. Det er løbesod, der er brandfarlig så der virkelig kan komme temperatur på en skorstensbrand. Samtidig trækker løbesoden ud gennem skorstenen og efterlader misfarvninger. LØBESOD KAN ALDRIG FJERNES IGEN!! Derfor er det vigtigt at undgå den ved at forebygge.

Må der være mere end et ildsted tilsluttet en skorsten?
Ja, men skorstenens indvendige størrelse skal være stor nok til røgmængden fra alle ildsteder på samme tid. Derfor bliver skorstenen for stor når kun et ildsted benyttes, hvilket vil give problemer med manglende træk og dermed røggener og dårlig funktion på ildsted, samt kondensfugt i skorstenen, hvilket nedbryder skorstenen og kan give fugtskjolder og løbesod. Det bedste er en skorsten pr. ildsted, så den passer i størrelsen.

Hvor høj skal en skorsten være?
Reglerne siger at en skorsten skal være høj nok, således at den sikre tilstrækkeligt træk og røgen ikke generer omgivelserne. I praksis skal man regne med at skorstenen mindst skal være ca. 5 meter høj da skorstenens trækevne stiger med med højden. Under 5 meter er skorstenstrækket for lille til de fleste ildsteder. Det anbefales at skorstenen føres mindst 80 cm over tagryg eller op i en sådan højde at skorstenen er højere end de nærmeste bygninger, træer eller andre høje objekter der kan begrænse skorstenstrækket.

Jeg har røgnedslag i min skorsten/ildsted. Hvad kan der gøres?
Der kan være mange årsager. Få skorstensfejeren til at kontrollere at skorsten, røgrør og ildsted er i orden. Hvis skorstenen ellers er høj nok og med passende inderdiameter, skal der tænkes mere analytisk. En ofte set fejl er trykændringer i huset, hvor blæst eller elektriske udsugninger kan skabe undertryk i det rum hvor ildstedet står (en moderne emhætte suger rigtig mange kubikmeter luft i timen). Vaccum kan så suge røgen ned i rummet. Hvis man ved at åbne et vindue stopper røgens vandring ud fra ildstedet, er fejlkilden lokaliseret.

Min skorsten er højere end omgivelserne, over 5 meter og installationen er kontrolleret og fundet helt ok, men der er ingen træk. Hvad kan der være galt?
Der findes et begreb der hedder termiske luftlag. Hvis man kunne se luftlagene ville luften ligne en lagkage. Nogle luftlag kan virke "døde" og påvirke skorstenen som en prop. Fejlen ses mest i fladt terræn. Når denne type fejll bliver konstateret som eneste mulige årsag kan en lille ændring af skorstenshøjden være nok til at løse problemet, f.eks. ½ meter forhøjelse.

Hvor høj en temperatur kan en Isokern skorsten tåle?
Alle skorstene skal afprøves efter samme testmetode, det vil sige en driftsbelastning på 500 gr.
Skorstenen kan sommetider tåle højere temperaturer, da det ikke er temperaturen alene der afgør om skorstenen kan tåle belastningen. En pludselig opvarmning eller en langvarig høj temperatur belaster hårdt. Afprøvningen indeholder også sodildsafprøvning hvor skorstenen opvarmes pludseligt til 1000 grader. Temperaturen holdes i ½ time. Herefter må skorstenen gerne være ødelagt, men der må ikke opstå fare i form af eksempelvis høj temperatur udenpå skorstenen.
Kravene gælder for alle skorstene, uanset fabrikat.

Hvor varmt bliver der udenpå en Isokern skorsten?
Lovgivningen og testmetoder kræver en maximal temperatur på 80 grader udenpå skorstenen. I praksis vil skorstene af Isolerende stenmateriale som Isokern ligge væsentligt under dette krav. Ved normal drift kan man dårligt mærke temperatur på skorstenen.

Skal man undlade at sætte isolerende Isokern rør i sin skorsten for at få varme til rummet fra skorstenoverfladen?
Nej, ved moderne ildsteder er røgtemperaturen så lav at der kræves en lille isolerende kerne i skorstenen for at røgen ikke bliver for kold. Afkølingen skal ske i ildstedet så røgen har en passende temperatur når den løber ud fra ildstedet mod skorstenen. Gamle ildsteder kan godt give en meget høj røgtemperatur, men så må ildstedet forbedres eller udskiftes da det vil give den bedste varmeudnyttelse.

Hvor stor en besparelse er der ved at montere Isokern rør i skorstenen?
Det vil være helt afhængig af indregulering af ildsted efter montering af Isokern. Uden indregulering er besparelsen minimal. Hvis der er tale om et oliefyr skal man typisk sætte en mindre oliedyse i fyret så der tilføres færre liter olie pr. time. Så falder røgtemperaturen og det drejer sig om at ramme en temperatur så røgen ikke danner kondensvand i skorstenen. Oliefyrsmontør eller skorstensfejer kan foretage denne indregulering.

Hvad er en normal røgtemperatur?
Det er meget afhængig af brændsels- og ildstedstype, men typisk mellem 100-300 grader ved normal drift. For varm eller for kold røg er udtryk for at ildsted og skorsten ikke passer sammen og installationen bør derfor ændres.

Jeg har haft skorstenbrand. Hvad gør jeg nu?
Kontakt den stedlige skorstensfejer så han kan inspicere skorstenen for skader. Hvis skorstensbranden har beskadiget skorstenen er det en sag for bygningens brandforsikring. Pas dog på at få dokumentation for at der har været brand i skorstenen. Det kan sommetider være vanskeligt at se allerede efter få dage. Kan det ikke bevises overfor forsikringsselskab at der har været brand i skorstenen, vil man selv skulle betale for udskiftning af skorstenen.

Ved man altid om man har haft skorstensbrand?
Nej, de fleste skorstensbrande opdager man slet ikke. Skorstenen antænder måske af sig selv når sodmængde, ilt- og temperaturforhold er de rette. Der behøves ikke særlig høj temperatur for at starte en skorstensbrand, men der skal være energiholdig sod i skorstenen. Energiholdig sod kommer når forbrændingen ikke har været fuldstændig. En ren skorsten kan derfor ikke brænde.

Skal man altid have en skorsten?
Næsten altid. De fleste ildsteder kan kun virke når der er en skorsten til at skabe undertryk så der kommer luft til forbrændingen. Uden en skorsten kan ildstedet slet ikke brænde.

Der er dog undtagelser som visse gaskedler, hvor røgen f.eks. køles gennem vandbad. Disse har en næsten kold røg samt en blæser eller anden teknik til at sikre lufttilførsel, hvorfor der ikke altid er krav om skorsten.

Hvor lang er levetiden på en Isokern skorsten?
Som ved alle andre produkter er levetiden afhængig af belastningen. Gentagne skorstensbrande, stor sodudvikling, aggressiv røg (syre) og kondensfugt belaster skorstenen hårdt. Ved ren forbrænding med lille sodudvikling holder skorstenen nemt over 25 år. Nogle kan dog ødelægge en skorsten på 5 år.

Hvor stor afstand skal der være fra skorsten til træ og andet brændbart materiale?
Ved modulskorstene er det lettest at downloade monteringsvejledningen til DM skorstenen, hvor afstandskravene er illustreret med en tegning.

Vær opmærksom på, at byggematerialer definitorisk er brændbare hvis ikke de i bygningsreglementet er klassiciceret som ubrændbare. I praksis betyder det at nogle materialer der ikk kan brænde, betragtes som brændbare. Ved tvivlsspørgsmål anbefales det at søge råd hos kommunens tekniske forvaltning eller skorstensfejermester.

Hvorfor må man ikke beklæde sin skorsten med gipsplader?
En skorsten skal kunne inspiceres for fejl i form af revner på overfladen. Hvis den dækkes af gips eller andet plademateriale kan det ikke ses hvis der opstår revner i overfladen. Skorstenen må derfor beklædes med mursten eller tilsvarende klassificeret materiale, der dels kan modstå temperatur, samtidig med at eventuelle revner trækker ud på overfladen og således bliver synlige. Gipsplader er ikke i samme brandklassifikation som mursten og betragtes derfor som brændbare i forhold til en skorsten.

Hvornår skal der trin på skorstenen?
En skorsten skal være tilgængelig for rensning ved hjælp af almindeligt renseværktøj. Det fortolkes typisk af den stedlige skorstensfejermester således, at der skal være adgang til toppen af skorstenen. Hvis hustaget er over 25 gr. hældning sætter man trin på taget op til skorstenen, herfra fortsætter man med trin på selve skorstenen så man kan komme op til toppen for at rense. Sommetider sætter man en ekstra renselåge lige nede under taget så man kan rense op og ned herfra. Hvis skorstenen står helt udenfor huset, f.eks. op af en gavl, begynder man med trinene i 2-3 meters højde og til toppen. Afstanden mellem trinene må ikke være over 40 cm.

Må man hænge noget op på siden af sin skorsten?
Hvis det ikke hindrer inspektionsmuligheden er det ok. Dog skal man være opmærksom på at det ikke er tilladt at bore huller i en skorsten. Genstanden skal derfor fæstnes uden anboring af skorstensvangen.

Frisklufttilslutning, hvad er det?
Et ildsted inde i huset, specielt en åben pejs tager luft fra rummet til forbrændingen. For at kunne tage luft fra rummet, skal der også tilføres luft. Hvis huset er for tæt kan det ikke lade sig gøre, og så trækker røgen fra ildstedet ud i rummet. En frisklufttilslutning er en passende størrelse luftventil udendørsfra og ind til ildsted. Vil man undgå trækgener skal luften tilføres tæt ved ildstedet, evt. gennem et rør. Til moderne tætte huse kan frisklufttilførsel klart anbefales.

Røgsuger, hvad er det?
Ordet bruges om flere forskellige ting.
Lamelformede betonhætter kan kaldes en passiv røgsuger, der skal virke ved at lamellerne retter vindpåvirkningen opad. Funktionen er dog stærkt begrænset da vinden skal ramme lamellerne helt bestemt for at virke.
Elektriske røgsugere (Exhausto) er en aktiv røgsuger, der ved hjælp af en lille sugemotor på toppen af skorstenen sikrer, at der altid er undertryk i skorstenen. Denne løsning bruges både til at løse uforklarlige røgnedslagsproblemer og til at undgå meget høje skorstene hvor en sådan vil være vanskelig at indpasse på bygningen.